|
Med skolen var vi om vinteren på skøjtebanen og skibakken – kort før sommerferien sejlede vi i kajakker ned mellem bjergene i 35 graders varme – Belgien er kontrasternes land. Flandern er den meget flade nordlige del, hvor folk identificerer sig med landsdelen og ikke landet. De fleste er Flaminge og taler Flamsk – ikke belgiere der taler Hollandsk. Flandern har virkelig meget at byde på kulturelt. Udover de store sydeuropæiske katedraler er der andre katolske mindesmærker, så som munkeklostrene, hvor der stadig brygges øl – belgiernes nektar – en kæmpe antal cafeer og barer lever godt i denne kultur – og enhver belgier besøger disse jævnligt. Mine venner og jeg mødtes der, spillede pool, snakkede og hyggede os – en dejlig tradition, som holdes i hævd. Men også familien tog mig med på cafe, vi tog på ture rundt om i landet og så smukke ting, som verdens bedst bevarede middelalderby Brugge, om eftermiddagen skulle vi ind og drikke varm kakao og spise belgiske vafler eller pandekager. Skolen var et kapitel for sig – trods de lange dage fik jeg alle mine venner der. Jeg gik på en lille skole og de satte meget opmærksomhed på mig som udvekslingsstudent og dansker. Jeg kom i en lille klasse med syv meget forskellige piger. Det gjorde at lærerne havde tid til at hjælpe mig med sproget – indtil jul var det ikke nemt at følge med, selvom jeg havde lært flamsk til hus behov efter tre måneder, men så tog det også fart med at blive reserve-Flaming. Karin Trolle, Belgien (Flandern) 1998/99 |
