|
Da jeg var 17 år tog jeg til Japan som udvekslingsstudent et år med YFU. Det mest almindelige spørgsmål, mine venner stillede, var ”hvorfor Japan?”.
Set i bakspejlet kan jeg sige, at det var et tilfælde, at det blev Japan. Jeg ville have en sproglig og kulturel udfordring. Og jeg fik, det jeg ville have og mere til. De første uger
Jeg husker, at de første uger var ganske travle. Jeg kunne jo ikke snakke japansk, og jeg var tvunget til at lære det fra scratch.
I dag taler jeg flydende japansk og har været tilbage for at besøge min værtsfamilie og mine venner. Så det er, hvad man kan få ud af det, hvis man griber chancen. Udflugterne med familie og venner
Min værtsfamilie havde tidligere haft en sommerstudent, men jeg var deres første helårsstudent. Så det var næsten ligeså nyt for dem som for mig. Vi tilbragte megen tid sammen. En gang imellem tog vi weekenderne på biltur til Nikko, Kamakura og mange andre steder. Mine søstre hjalp mig med lektierne og en af dem lærte mig at spille klaver.
I sommerferien rejste jeg med en skolekammerat til Kyushu og derfra videre til Hiroshima, hvor jeg mødtes med min værtsfamilie. Vi besøgte atombombe-kuplen. Senere besøgte vi Kyoto, der er den gamle hovedstad i Japan. 45 minutter gennem rismarkerne til skolen
Jeg gik i skole i en nærliggende by. Nærliggende og nærliggende – det tog mig 45 minutter at cykle gennem rismarkerne til skolen. Jeg cyklede sammen med to andre piger allerede fra den første dag, og vi blev meget gode venner.
Skolen var stor, cirka 3500 elever. Jeg mindes den første dag, hvor jeg skulle præsentere mig selv – på japansk – foran alle i den store idrætshal. En udfordring som sagt. Fagene
Skolen var lidt speciel efter japansk målestok, og jeg fik mulighed for at vælge de fag, jeg ville have. I begyndelsen havde jeg praktiske fag og sprog: oliemaling, data, fransk, tysk, engelsk og kalligrafi, keramik, gymnastik og svømning. Desuden gav skolen ekstratimer i japansk for mig og tre andre udvekslingsstudenter.
Min skole var kunst- og idrætsorienteret, hvorfor jeg fik store muligheder for at vælge de fag, der kunne tilgodese mig. Andre udvekslingsstudenter havde ikke denne mulighed. Man må tilpasse sig til det sted, man kommer. Sproget
Jeg fik lært ganske meget japansk i løbet af året. Dels i skolen, dels selv og dels gennem et brevkursus, jeg fik fra YFU i Japan, som man forventede, at jeg gennemførte.
I det hele taget var både jeg selv og mine omgivelser forbavsede over, hvor hurtigt det går med at lære et helt fremmed sprog, hvis bare man lægger kræfter i. Fritiden i Kendo-klubben
Efter skoletid deltager de fleste japanske gymnasieelever i klubaktiviteter – alt fra sport til te-ceremoni og korsang. Jeg valgte at gå med i skolens kendo-klub (japansk fægtning).
Vi trænede 3-4 timer efter skoletid, og jeg var sjældent hjemme før tidligt på aftenen. Jeg tilbragte meget tid sammen med mine klubkammerater. Mit år i Japan er det bedste, jeg har gjort hidtil. Held og lykke! Og du – glem ikke at man aldrig fortryder det, man gør – kun det man ikke gør. Af Jenny Fürstenbach
|
