|
Mit navn er Lene Hertel og jeg var i USA i 2001/2002. Jeg boede i staten Florida hos en meget venlig familie. Rejsen
Torsdag d. 2. august var dagen, jeg skulle rejse, og med sommerfugle i maven forlod jeg Billund Lufthavn med kurs mod staterne. Forinden havde jeg haft kortvarig kontakt med min værtsfamilie. YFU havde fortalt mig at jeg ville få en værtsmor, en værtsfar samt to værtssøskende – en ældre bror og en jævnaldrende søster. Vi havde udvekslet et par breve, og de havde sendt mig billeder. Efter en lang rejse ankom jeg til Orlando, Florida. I lufthavnen blev Luise, som jeg havde rejst med, og jeg modtaget af et par amerikanske YFU’ere. De kørte os hen til en orientation. Det er noget lignende den danske uddannelsesweekend. Mødet med værtsfamilien
Lørdag d. 4. august mødte jeg min værtsfamilie for første gang. De kom og hentede mig i Orlando. Jeg blev modtaget med blomster og balloner. I bilen på vej hjem gennemgik vi spørgsmålene, som YFU havde givet os. Det var bl.a. nogle om vasketøj, oprydning og husligt arbejde. Der var også et om, hvad jeg skulle kalde dem. Vi blev enige om, at jeg skulle kalde mine værtsforældre mom og dad. Det var helt i orden med dem. Det var en rar tanke, men det var meget svært i starten. På en måde var de stadig fremmede, selvom jeg boede hos dem. Det blev senere meget nemmere, og til sidst var det ikke noget man tænkte over. Jeg kalder dem stadig mom og dad den dag i dag, når jeg snakker med dem eller skriver til dem. Hjemmet i Orlando
Da vi kom hjem fra Orlando fik jeg en hurtig rundvisning i huset, ellers gik turen hurtigt videre. Vi skulle ud at kigge på møbler, da Briana, min værtssøster, havde lånt hendes kommode ud til mig og derfor manglede hun plads. Om aftenen var vi ude at spise på en mexicansk restaurant. Det var meget svært at forstå menukortet og jeg fik bestilt noget, der ikke lige faldt i min smag, men min værtsmor gav mig et par af hendes tacos. Gennem det år fik jeg et godt forhold til min amerikanske familie. De åbnede deres hjem for mig, hvilket, uden man tænker over det, er en stor udfordring. Værelse med værtssøster
Jeg delte værelse med min værtssøster, og det kunne ofte skabe konflikter, som påvirkede mig. Men hvis man ser det fra hendes side, så må det være irriterende, at der bare kommer én og ’tager’ det halve af ens værelse. Men vi kom nogenlunde ud af det med hinanden, til tider snakkede vi vældig godt sammen, andre tider sagde vi ikke godmorgen til hinanden. Det var rart at have en søster, der kunne hjælpe en den første dag, men alligevel en dårlig ting. Det tog ekstra tid at få sine egne venner, men det lykkedes til sidst. Homecoming
Efter et par måneder blev det hverdag. Men så kom Homecoming. Homecoming er en fest hvor man på skolen kårer en dreng og en pige, der fortjener at blive Homecoming King og Homecoming Queen. Ofte er det udseendet, der får dem til at vinde, men det kan også være fordi de laver meget frivilligt arbejde eller er godt engageret i en sport. Pigen der blev Homecoming Queen på min skole var med på skolens bedste fodboldhold. Homecomingfesten foregår en lørdag, men de nominerede til årets homecoming King og Queen bliver udråbt fredag aften hvor footballholdet spiller. De nominerede kører rundt om stadion i flotte biler. De bliver udråbt og derefter fortsætter footballkampen. Min værtssøster havde sørget for at jeg havde en date til den aften. Vi var i alt 4 par der fulgtes. Vi var ude at spise og derefter var vi henne på skolen hvor festen blev holdt. Alle pigerne var i flotte kjoler og drengene i jakkesæt. Der var mange der kom kørende i limousine, vi var nogle af dem. Henne på skolen dansede vi, og omkring midnat sluttede det. Juleaften
Julen kom meget hurtigt. Allerede efter Thanksgiving i slutningen af november snakkede min værtsfamilie om, at de var forsinket i forhold til deres julepyntning. Huset blev fyldt med lys, noget blinkede og noget var rødt og grønt. Nogle steder holdes der konkurrencer for at se, hvem der kan dekorere huset flottest. Når vi kørte gennem et bebygget område, så kunne det tage lang tid at komme igennem, for vi skulle lige kigge på alle husene. Juleaften fik vi mad udefra. Derefter var vi i biografen. Min værtsbror og jeg var inde og se ’Not another teen movie’ og mine værtsforældre var inde og se ’Ocean’s eleven’. Julemorgen stod vi op og gjorde os klar. Bedsteforældrene kom, og da vi alle var samlet, begyndte vi bare at pakke gaver op. Ikke noget med at danse omkring juletræet eller synge. Det var skægt at prøve at stå op julemorgen og så pakke gaver op. Til middagsmad fik vi varm mad, men det var ikke noget med flæskesteg og ris a’ la’ mande. Og så slappede vi bare af resten af dagen. Meget anderledes fra den danske jul. Nytårsaften
Nytårsaften sad hele familien inde i stuen og så tv. Det var hyggeligt. Min værtssøskende og jeg gik en tur omkring kl. 22.00. Himlen var helt mørk. Der var ingen fyrværkeri. Omkring midnat så vi tv fra New York City. Der var mange mennesker, og det nye år blev fejret. Kl. 00.30 gik hele familien i seng. Prom
Foråret gik rigtig hurtigt. Det hele kørte, som det skulle, og der skete ikke det helt store. Weekenderne var rare, for der kunne man sove længe. I april var der Prom. Det er en meget stor begivenhed for amerikanerne. De går meget op i deres kjoler og alle forberedelserne. Det var ikke så vigtigt for mig, for jeg var sophmore (10th grade) og på min skole blev Prom kun holdt for Juniors (11th grade) og Seniors (12th grade). Jeg var alligevel med. En af de andre udvekslingsstudenter købte billet til mig. Vi var så 4 piger af sted og vi havde en hyggelig aften. Vi fik set hvem der blev Prom Queen og Prom King. Den sidste tid
Den 24. maj havde vi sidste skoledag. Derefter var det sommerferier. Der var ikke nogle prøver eller eksaminationer. Min værtsfamilie tog mig med til Las Vegas og vi fik set Grand Canyon, mens vi var derovre.
Det var en stor oplevelse at se de rigtige kasinoer og se de enarmede tyveknægte. Det var strengt ulovligt bare at sidde på en stol ved en enarmet tyveknægt hvis man var under 18 år. Alligevel var det en kæmpe oplevelse at gå gennem sådan et kasino. Da vi var komet hjem nød jeg bare ferien. Det var underligt at tænke på, at der ikke var særlig lang tid tilbage. YFU East Coast Trip
Den. 16. juni tog jeg på en East Coast Trip som YFU havde arrangeret. Vi skulle til Disney World, New York City og Washington D.C. I alt var vi ca. 120 udvekslingsstudenter fra hele verdenen, deraf 10 danskere. Det var skægt at møde andre danskere. At få snakket lidt dansk igen og genopleve den danske humor. Det var dejligt. Hele turen varede cirka 10 dage. Vi fik rigtig meget fritid, så vi fik set hvad vi havde lyst til. I Washington D.C så vi bl.a. the Washington Mounument, Lincoln Memorial og The White House. Det var skægt at se de steder, der tit optræder i film og tv. I New York City fik vi set Times Square, Ground Zero (hvor Twin Towers stod) og Empire State Building. Vi var oppe i Empire State Building og det var fantastisk at se udsigten over hele New York by. Vi havde en rigtig god tur. Jeg har stadig rigtig god kontakt til mange jeg mødte på turen. De sidste uger
Da jeg kom hjem havde jeg ca. 2 uger tilbage. Dem brugte jeg på at være sammen med mine venner. Den 4. juli - USA’s uafhængighedsdag - var jeg omme ved en veninde fra svømmeholdet. Da det blev mørkt fyrede de en masse fyrværkeri af. Alle havde enten rød, blå eller hvidt på. Hjemrejsen
Den 8. juli 2002 rejste jeg hjem. Det var svært at sige farvel til min værtsfamilie. Lige pludselig var det slut med at kalde dem mom og dad hver dag. Dad og min værtssøster var med i lufthavnen sammen med en af mine venner. Vi fik sagt farvel, og lige pludselig var jeg på egne ben tilbage til Danmark. I lufthavnen i Washington mødte jeg nogle andre danskere, deriblandt nogle af dem, jeg havde mødt på YFU-turen. Vi havde en sjov tur hjem, så man glemte lidt, at man havde været ked af det. Omkring middag d. 9. juli stod jeg foran min familie igen i Billund Lufthavn. Efter hjemkomst
I dag er jeg stadig medlem af YFU. Jeg synes det holder gang i oplevelsen. Det er altid rart at være sammen med de andre YFU’ere, fordi vi har et fællesskab. Det gør, at den fantastiske oplevelse fortsætter. |
