Forside Tag på udveksling Bliv værtsfamilie Come to Denmark Ven a Dinamarca YFU-Danmark Kontakt os Ansøg nu
 
Gruppebillede af deltagere på YES

Udvekslingsstudenter

Aktivitet til YES

Fælles aktivitet til YES

Så er YES slut

 

Young Europeans' Seminar 

Hvert år afvikles Young Europeans’ Seminar (YES), som samler udvekslingsstudenter, der er på udveksling i Europa og som samtidig har hjemme i Europa. I seminaret deltager ca. 400 unge fra alle hjørner af Europa. Dertil kommer en stor gruppe frivillige ledere.

Af praktiske grunde foregår seminaret altid i Tyskland, men ansvaret for selve indholdet går på tur mellem de europæiske YFU-organisationer.

YES er afslutningen på udvekslingsopholdet. På seminaret reflekteres over opholdet, der sættes ind i et internationalt perspektiv. Desuden er seminaret altid bygget op over et tema fra den europæiske historie og med fokus på aktuelle problemstillinger i dagens Europa. Fra listen kan nævnes ”Ways of intercultural peace making in Europe.


En personlig beretning
Nedenstående er en personlig beretning fra en af de frivillige ledere på  YES.

”Det er den 29. juni og vi sidder i en lille bus - 14 studenter og så os to ledere - på vej til Werbellinsee, som de tyske udvekslingsstudenter forgæves prøver at lære os at udtale korrekt. Stemningen er på én gang blandet af glæden over gensynet med de andre udvekslingsstudenter, og den sørgmodige stemning efter at have sagt farvel til værtsfamilien. Foran os venter 5 dage i den lille tyske flække lidt nordøst for Berlin – en slags åndehul, hvor refleksion over udvekslingsåret er i centrum.

8 timer senere ankommer vi og mærker straks den typiske tyske systematik. Stedet er øde og langt fra den nærmeste by, men til gengæld ud til den smukke sø Werbellinsee og omkranset af løvskov. Efter indlogeringen i de forskellige værelser bliver aftensmaden serveret i kantinen. Aftenen går med at gense gamle venner og at møde nye.

De tre næste dage er alting planlagt fra morgen til aften med møder, måltider, workshops og re-entry seminarer, hvor studenterne får muligheden for at reflektere over og se en dybere mening med det forgangne år.

Alt dette munder den sidste dag ud i klimakset – nemlig det officielle YES Parlament, hvor udvekslingsstudenterne skal repræsentere deres værtslands holdning til emnet: ”Skal Euroen introduceres hurtigst muligt til alle europæiske lande for at fremme integrationen?”. Dette valgte de ”danske” studenter at svare nej til, hvilket – noget overraskende - også blev resultatet af den samlede afstemning.

Efter et brag af en afskedsfest og stort set ingen søvn, gik natten og den næste dag med afsked og hjemrejse. Trætte og spændte på at se familie og venner igen, men forhåbentlig også med et klarere syn på udvekslingsårets indflydelse."

Matilde Hansen

Programpriser
Se en samlet oversigt over priserne på YFU's udvekslingsprogrammer ved at klikke her.

Bestil materiale
Bestil vores trykte materiale her.

Dig, på udveksling?
Hvis du vil på udveks-ling, så kan du begynde på din ansøgning online allerede nu ved at klik-ke her eller på menu-punktet 'Ansøg nu'.