Brev fra Henriette i Chile |
Hej alle i YFU – DK.
Så er min tur til Chile snart ved at være forbi. Fyldt med oplevelser, nedture, opture, ”ny familie” og venskaber for livet, er jeg nu ved at afslutte mit år. Det har været helt fantastisk, lige fra dag ét, den 19. juli 2005, hvor jeg tog af sted fra Billund lufthavn. Jeg sagde farvel til min familie, og en sød dame kom og sendte mig af sted. Hun gik fra mig, da flyet skulle lette og derfra var jeg alene mod rejsens første stop Frankfurt, Tyskland. Der mødte jeg alle de andre 34 som også skulle til Chile. De var henholdsvis fra Norge, Tyskland, Holland, Finland, Estland og Schweiz plus to andre danske piger fra Sjælland. Vi snakkede alle, som havde vi kendt hinanden hele livet.
Vi ankom til Chile, Santiago efter den lange flyvetur. Der stod der medlemmer fra YFU - Chile og tog imod os. De første 4 dage havde vi sammen i en by udenfor Santiago. Vi boede på hotel, hvor der blev holdt små klasser hver dag, om regler, familier, maden, lege, husholdning, hygiejne og ja, alt det praktiske, som vi ville møde i vores år, i det ukendte land.
Vi mødte vores familier - og jeg mødte min. Mit hjerte sad helt oppe i halsen, men det var den sødeste chilenske familie, som dog boede langt ude på landet. Først skulle jeg lige vænne mig til det, da det hele var så nyt. De første 2 uger, havde jeg til at føle mig til rette og da jeg var så heldig at have 2 søstre, så tog jeg med dem, for at få kendskab til vennekredsen og byen Melipilla, hvor jeg skulle gå i skole. Alle var så hjertelige og havde 100 % forståelse for, at det var svært at komme til et andet land og ikke mindst, at jeg ikke snakkede et ord spansk. Jeg begyndte i skole og der blev jeg betragtet godt og grundigt - som den danske pige, der ikke snakkede spansk, ”la gringa”.. Hehe, men alligevel var alle interesserede i at snakke med mig. Så til alle spørgsmålene måtte jeg gå i gang med at svare, uden at have ordene. Alt gik fint og med tiden blev alt nemmere.
Det blev sommer hen i september. Dagligdagen blev skolen og sporten, som lå mandag, onsdag og fredag efter skole. Nu med masser af venner og forbindelser. Eftersom alle var meget hjertelige, fik jeg hurtigt besøgt næsten alle deres huse, mødt mange forskellige familier og festet på chilensk måde. I december blev det så jul - med sol! Den mærkeligste jul i hele mit liv. Den 24. spiste jeg stor middag med min familie og der blev snakket om, hvor året blev af. En anderledes, men bestemt en meget mindeværdig tid. Nytår blev det samme. Også det fejrede jeg med familien, da dette var tradition. Stille og roligt fik vi skålet nytåret ind og jeg kunne se frem mod det sidste halve år i Chile. En svær tid, da savnet af familien blev stort, men fordi at julen var så forskellig, fra det vi kender i Danmark, blev jeg ikke påmindet om alt det traditionelle som vi har, det gjorde det nemmere og den svandt hurtigt væk.
Der var ferie i sigte. 2 dejlige måneder, hvor jeg kunne lave alt det jeg gerne ville. Jeg tog 2 uger til Syd Chile med mine to søstre, hvor vi så 13 forskellige byer og boede ved 3 forskellige familier som de kendte. En helt fantastisk tur, hvor jeg lærte rigtig meget om Chile, deres symboler, deres traditioner og ikke mindst meget forskelligt mad. Der fandt jeg ud af, at chilenere er den mest åbenhjertede befolkning i hele verdenen. Der var ingenting, der var godt nok til mig. Meget mere ferie og nye bekendtskaber.
Skolen begyndte igen i marts. Den blev dog ikke helt til dagligdag denne gang, da der lå en rejse rundt om hjørnet. Jeg skulle med på den årlige YFU tur, som i år, gik til Syd Chile. En tur med alle de andre udvekslingsstudenter, hvor vi først havde 4 dage i San Felipe, en lille by udenfor Santiago og derefter tog vi af sted. Det var den bedste tur i hele mit liv. De dejligste mennesker og den her åbne stemning, som bare gjorde det hele til en stor samtale, grimasser, grinen, forståelse og diskussioner. Vi havde nogle rigtig gode dage, også med alle eks-udvekslingsstudenterne, som var med os.
Efter rejsen har jeg fået styr på pakkerne (de ting jeg ikke kan have med i min bagage), som skal sendes til Danmark. Jeg mangler nu 5 dage tilbage her i Chile. Der skal siges farvel til alle, som jeg havde kær. Tårer og minder skal bearbejdes, og jeg skal snart se min danske familie igen. Folk tror mig ikke, når jeg siger det, men det er hårdere at forlade Chile nu, end da jeg skulle sige farvel til mine venner og familie i Danmark i juli sidste år. De mennesker som jeg har fået kendskab til hernede, vil jeg måske aldrig komme til at se igen, men alle, også jer i YFU- Danmark, skal vide, at det har været et uforglemmeligt år for mig og jeg vil takke jer for, at I gav mig den chance, at opleve dette lange, smukke og hjertelige land. Det sidste stop, på verdens rejse, fra top til bund!! Chile har alt hvad du søger! Nu har jeg kun at nyde de sidste dage i mit værts land og se tilbage på mit år!
Endnu engang 1000 tak.
Vi ses i Danmark, juli 2006
De kærligste hilsner fra Henriette Hansen, region MJY
Udvekslingsstudent i Chile 05/06 |
