|
Mit navn er Malene Abrahamsen og jeg var i 2005/2006 på udveksling i USA i staten Indiana. Dette var en oplevelse for livet, og jeg vil aldrig glemme de minder og oplevelser jeg fik.
Jeg havde allerede i februar fået en værtsfamilie, og vi havde ringet og mailet en del sammen for at lære hinanden lidt at kende. Min familie bestod af min værtsmor Leanne, som var hjemmegående husmor, min værtsfar Mike, som var landmand og forsikringssælger, og til sidst min værtssøster Danielle, som var lige så gammel som mig selv. Jeg havde allerede fra den første mail, jeg modtog, en fornemmelse af at det kommende år ville blive helt fantastisk, og at min værtsfamilie skulle få en helt speciel betydning i mit liv.
Den 9. august 2005 gik turen mod frihedens land. Jeg fløj sammen med en masse andre YFU’ere, og vi havde det så sjovt ombord på flyet, at rejsen blev meget kortere rent mentalt. Endelig den 10. august ankom jeg til Evansville, Indiana, hvor min værtsfamilie stod klar til at modtage mig med balloner og en bamse.
Mit første indtryk af egnen var, at det var utrolig støvet. De havde ikke haft regn længe, og det var utrolig varmt. Jeg havde nok lidt forventet, at det ville se sådan ud, da egen for mange år siden havde været en prærie. Dette var også tydeligt at se, da alt bar præg af cowboy- og indianer-stil. I fjernsynet rullede tv-serien Bonanza, og der blev afholdt flere indianermarkeder, hvor man kunne købe skindklæder og indianersmykker. Om natten hylede prærieulvene, hvilket jeg synes var lidt sejt og jeg fik i det første stykke tid fortalt en masse western oplevelser til min familie i Danmark.
Den første dag blev brugt på at blive vist rundt. Da jeg ankom til mit nye hjem, var hele huset fuld af folk, det skulle senere vise sig at familien havde eget firma med 3 ansatte nede i kælderen, så huset fungerede som en arbejdsplads. Jeg fik lov til at komme op og se min nye skole, så jeg den næste dag ville være klar til min første skoledag. Jeg fulgtes med min værtssøster til skole denne dag. Hun havde egen bil, så jeg skulle ikke bøvle med at komme med en af de gule skolebusser. Da jeg kom op på skolen, var alle i højt humør over at se deres klassekammerater efter en lang sommerferie. Jeg var utrolig træt pga. jet-lag, så husker egentlig ikke så meget, udover at jeg fik snakket med alle mine lærere, som var meget interesseret i den kultur, jeg var fra.
Dagene gik, og det blev efterhånden lettere både at finde rundt og forstå skolesystemet. Jeg begyndte også at få en masse venner, og vi havde det sjovt både når vi sad og spiste frokost og i fritiden, hvor vi gik i biografen, tog på bowlingtur eller bare hang ud hjemme hos en af os.
Året igennem bød på en masse højtider. De var alle sammen utroligt hyggelige, specielt Thanksgiving, hvor vi fik en masse kalkun og så amerikansk fodbold bagefter. Julen kom dog til at forløbe i en lidt anden retning end forventet. Min værtsmors mor, som var lettere senil, skulle stå for julemiddagen. Desværre var tallerknerne tomme, da vi kom over til hendes hus, da hun havde glemt, at det var juleaften. Det var alt for sent at begynde at lave julemad, så min kreative værtsmor fik mikset en menu sammen bestående af krydderboller, hamburgerryg og kiks. Det hele var ganske forfærdeligt, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at grine, for det er ikke alle som får lov til at opleve en så utraditionel jul!
Tiden bare fløj af sted og min værtsfamilie tog mig med på en masse ture rundt i USA. Jeg var i Chicago, i Nashville, St. Louis og Indianapolis. Derudover var jeg på to ture med YFU. Den ene gik til Orlando i Florida hvor vi bl.a var i Disney World og på NASA. Min anden YFU tur var en øst-kyst tur, hvor vi besøgte hovedstaden Washington, Philadelphia og New York. Jeg fik på denne uge set alt hvad der var værd at se. Dette var alt fra Det Hvide Hus i Washington, til Empire State Building i NY.
Så kom dagen den 5. juli, hvor det blev tid til at rejse hjem til lille Danmark. Jeg havde planlagt at rejse hele vejen til Frankfurt med en finsk student, som jeg havde gået på samme skole med, hvorefter jeg skulle flyve den sidste strækning til Kastrup selv. Det var lidt hårdt at sige farvel til familien i USA, men det hjalp at jeg have en anden student at snakke med hele vejen hjem. Jeg gav min amerikanske familie et kæmpe knus, lovede dem at komme tilbage til dem på et eller andet tidspunkt, og vendte så hovedet mod det fly, som skulle tage mig hjem til min spændte familie i Danmark.
Da jeg ankom i Kastrup lufthavn stod min familie klar til at modtage mig med både flag og smil. Der blev holdt en fest for mig, hvor hele familien var samlet. Fornemmelsen af at være hjemme igen var helt specielt, for mig var det helt uvirkeligt, at jeg havde været bosat i udlandet i et år og så på helt egen hånd.
Efter jeg er kommet hjem er der mange ting jeg savner fra USA. Alle de fantastiske oplevelser og mest af alt alle de herlige mennesker jeg fik knyttet et tæt bånd til. Jeg skriver stadig mange e-mails med min værtsfamilie, og vi ringer gerne sammen mindst en gang i måneden. Udover dette er jeg blevet frivillig i YFU. Dette har jeg meget glæde af, da der er masser af unge mennesker at udveksle historier med, fordi stort set de fleste, som er medlem af YFU, selv har prøvet at være i udlandet og derfor kender alt til de følelser, man får som udvekslingsstudent.
Man kan som frivillig YFU’er selv bestemme, hvor meget man har lyst til at deltage i. Jeg er blevet regionsleder, og synes det er rigtig fedt. Det er helt klart værd at overveje, efter et fuldendt år som udvekslingsstudent, om man ikke har lyst til at fortsætte sit eventyr gennem YFU i Danmark.
Malene Abrahamsen
USA 05/06 |
