|
Jeg har altid godt kunne tænke mig at tage på udveksling, og at valget skulle falde på Sydafrika skyldtes, at dette er et utrolig spændende land, som jeg syntes lød tiltalende.
Min første nat i Sydafrika var præget af, at jeg ikke rigtig kunne forstå, at jeg nu var så langt væk, og at jeg skulle være her det næste års tid. Men det var virkelighed. Jeg var kommet til Sydafrika, spændt på hvad der nu skulle opleves.
De første dage var jeg på YFU-Sydafrikas kontor i Cape Town. Endelig kom dagen, hvor mine værtsforældre skulle hente mig. Jeg var meget spændt på at møde dem. Jeg havde haft lidt kontakt med dem, inden jeg rejste, og vidste, at det var et gift par med to udeboende børn. Glæden var stor, da de kom og hentede mig. Det varede ikke længe før jeg var en del af familien, hvor jeg ikke længere var gæst, men følte mig hjemme. Vores venskab voksede som tiden gik, og det blev naturligt at kalde mine værtsforældre for mom og dad.
Skolen
Hver morgen kl. 7.00 ville min dad køre sin ”van” ud af garagen og vente med høj musik i bilen på at min mom og jeg var klar. De kørte mig i skole og fortsatte selv på arbejde. At gå i skole i Sydafrika betød, at jeg hver morgen skulle have skoleuniform på. På min skole var det grå nederdel/bukser, en hvid skjorte, blå blazer, evt. blå trøje og blåt/gult slips.
Skolen var svær i begyndelsen. Jeg syntes, det var meget anderledes end det, jeg havde været vant til i den danske folkeskole. Dels skulle lærerne kaldes Mrs/Miss eller Sir, og dels var forholdet mellem elev og lærer noget helt andet, her var der mere disciplin. Men som dagene gik, faldt jeg til i skolen og fik venner.
Dagens timer begyndte sammen med alle mine klassekammerater i Mr. Burgers ” register-class”. Derefter ville vi have nogle fælles fag eller vores valgfag. Jeg havde valgt hjemkundskab, og min lærer var utrolig sød over for mig og tog mig med på forskellige ture. Alle på skolen havde fri samtidig, og når jeg skulle hjem, fik jeg et lift med en dame, der kørte forbi mit hus.
Familien
Om aftenen spiste vi, når min mom og dad kom hjem. Efter aftensmaden vaskede mom og jeg op, imens vi snakkede om løst og fast. Om aftenen skete der ofte noget, enten fik vi besøg eller besøgte nogen eller var ude at shoppe. Hvis vi ingen planer havde, sov vi alle tre, på rad række, i hver sin sofa foran fjernsynet.
Hver lørdag formiddag kørte vi til Claremont for at klare vores indkøb og spiste ofte på Mugg & Bean. Vi kom først hjem sidst på eftermiddagen, hvor vi plejede at slappe af og hygge os sammen om aftenen.
De kirkelige aktiviteter er store i Sydafrika, og min familie gik i kirke hver søndag morgen. Desuden deltog de sommetider i andre kirkelige aktiviteter i ugens løb. Kirken var en stor del af familien og blev ligeledes en del af min hverdag i Sydafrika. Kirken er noget helt andet end det jeg var vant til, og der er mange sociale ting forbundet med denne. Jeg holdt personligt meget af de mennesker jeg hver søndag mødte efter gudstjenesten til smil og ”how are you?”.
Efter gudstjenesten, stod min mom og dad for en søndagsskole. Min dad kørte ud og hente nogle børn fra nabolaget. Disse børn kom fra meget fattige vilkår, men deres glæde, når de fik øje på min dads van, er helt ubeskrivelig. Når vi kom hjem blev ”Sunday lunch” tilberedt og spist.
Hvad har det givet mig personligt?
Menneskeligt har det at tilbringe et år i Sydafrika givet mig rigtig meget. Sydafrika består af mange forskellige mennesker, og det er et land hvor der er stor forskel på rig og fattig. Jeg har været så heldig at se mange forskellige sider af landet. Bl.a tilbragte jeg to uger i en Township i Bloemfontain. At bo her i to uger i forhold til Cape Town var to vidt forskellige oplevelser. Begge meget spændende, men på hver sin måde.
Sydafrika er et utrolig spændende land. Det har en enestående natur, vidunderlige mennesker og en fantastisk kultur. Og jeg kan godt forstå, hvis du kunne tænke dig at lære alt dette meget bedre at kende. Der er meget store forskelle på rige og fattige i Sydafrika. Hvis du ønsker at rejse til Sydafrika skal du være opmærksom på, at der er mange miljøer, du kan havne i og det er vigtigt, at du er åben for alle muligheder, når du bliver placeret. Ligeledes skal du være opmærksom på, at det ikke er alt du vil kunne gøre i Sydafrika, som du kan her i Danmark. Jeg måtte ikke være sammen med nogen fra min klasse, før min mom og dad havde mødt dem. Selv min lærer skulle de møde, før jeg måtte tage hjem til hende. Det har de fleste da heldigvis ikke noget imod, så det er ikke et problem. Selv om det kan virke mærkeligt, er det bare en af de ting, man bliver nødt til at acceptere, selv om man måske syntes, det er lidt mærkeligt, når man kommer fra Danmark. Men man skal huske at ens værtsfamilie kender landet bedre end vi gør. Det er vigtigt at følge værtsfamiliens regler og anvisninger, selv om det måske f.eks. ikke giver mening, at skulle gå en omvej, når man skal et sted hen.
En bekendt sagde til mig, at jeg var modig. Det var en beslutning, hvor jeg ikke var helt sikker på de konsekvenser, det ville få, og alligevel havde jeg turdet tage springet. Til dato er det den bedste beslutning jeg har taget. Jeg endte med at holde så utrolig meget af et helt nyt land, dets kultur og et vidunderligt folkefærd, at det blev mit andet hjem.
At pakke sine ting og sige farvel…
Når man har tilbragt et helt år omgivet af vidunderlige mennesker kan tanken om at skulle hjem være svær at bære. I det år jeg havde været væk, havde jeg fået en ny familie og nye venner og tanken om at forlade disse var svær. Jeg tænker ofte på dem og savner banale ting, som at sove foran fjernsynet eller tage opvasken sammen med min mom. De mindste ting i hverdagen kan få mig til at mindes alle oplevelserne. Noget jeg ikke ville have været foruden og kun kan anbefales!
Maria Juhl Andersen
Sydafrika 2003 |
