|
Det, der trækker folk til Chile, er først og fremmest den flotte kæde af snedækkede Andesbjerge og den over 4.000 km lange Stillehavskyst, som begge byder på fantastiske muligheder for sportsudøvelse. Derudover er både de mystiske Påskeøer og det arktiske Ildlandet en del af Chile. Nogle af Sydamerikas fineste naturparker ligger i Chile. Men også Santiagos storslåede, europæiske boulevarder er en spadseretur værd. Chiles kultur er meget påvirket af fransk kultur og den mest europæiske i Sydamerika. Den har også overlevet den voldsomme historie i nyere tid og blomstrer igen i bl.a. Den Nye Chilenske Sangbevægelse, en politisk arv fra 60´erne og 70´erne. Befolkningen, der hovedsagelig består af mestizer, er usædvanlig gæstfri. Men forvent ikke, at de kender Danmark. Ved foden af Andesbjergene og på sletterne i syd findes der også oprindelige indianske traditioner. Familieliv Familielivet sættes højt i Chile. De ikke bare bor flere generationer sammen, men samles også ved særlige anledninger og sociale begivenheder. Det mest slående træk er, at familiemedlemmerne er meget tæt knyttede til hinanden. Du vil blive en del af denne store familie. Sport/fritid Chilenere er udendørsmennesker. Der bliver fisket, sejlet, stået på ski m.m., men den mest populære sport er dog fodbold. De unge går ofte ud til fester, i biografen og på diskotek. Skole Du kommer til at gå i et af de bedste skolesystemer i Sydamerika. Skolen kan være enten en privat eller offentlig. Skoleåret går fra marts til juni og igen fra juni til december. YFU-aktiviteter Efter ankomsten er der en 3-dages fælles orientering, hvorefter I rejser til hver jeres familie. To måneder før hjemrejsen arrangerer YFU en gratis orientering kombineret med en kultur- og uddannelsestur til forskellige egne af Chile. YFU-fakta programtype: helårsprogram sprog: Spansk - ring venligst til YFU for mere info skole: start i marts, slut i december placering: hele landet
|