|
Japan er både i kraft af landets størrelse, befolkningstal og økonomi et af verdens helt store lande. I kraft af de produkter, der kommer til os fra den japanske industri, er landet også særdeles nærværende. Men samtidig er det meget langt væk fra os - kulturelt, sprogligt og geografisk. Det er landet, hvor årtusindgamle traditioner mødes med den nyeste teknologiske udvikling, gæstfrihed mødes med privatliv, vest mødes med øst. Det er landet med kontraster. Familieliv Førhen var det almindeligt, at tre generationer boede under samme tag. Nu er det almindelige, at en familie består af tre til fire medlemmer. Værdier og skikke er under konstant forandring, og nu har et meget stort antal kvinder arbejde uden for hjemmet. En japansk familie foretager sig ikke nødvendigvis mange ting sammen, men alligevel er en japansk familie en meget tæt enhed. Sport/fritid Japanerne dyrker de traditionelle japanske idrætsgrene som for eksempel kendo (fægtning) og brydning, men "vestlige" idrætsgrene som basketball, fodbold og baseball er ligeså populære. Man sætter stor pris på skisport og ture i bjergene. Maling, blomsterbinding og teater har mange udøvere og tilhængere. Skole En typisk japansk skoledag er fra kl. 8.30 til 16.30. Udvekslingsstudenter bliver normalt placeret i første eller andet år i senior high school. De fleste skoler stiller krav om skoleuniform. I forlængelse af skoledagen foregår der mange frtidsaktiviteter på skolen - fra kaligrafi og musik til karate og basketball. YFU-aktiviteter På introduktionskurset modtager man et intensivt kursus i japansk. I løbet af udvekslingsopholdet holdes der ca. hver tredje måned evalueringsarrangementer for studenter og værtsfamilier. Der tilbydes ture mod egenbetaling. YFU-fakta Programtype: helårsprogram fra marts til januar sprog: det anbefales, at man har stiftet bekendtskab med japansk inden udvekslingen, men det er ikke et krav skole: fra april til hjemrejse i januar placering: i hele landet Aldersbegrænsning Vær opmærkson på særlige aldersbegrænsninger. Kontakt sekretariatet for yderligere information
|