Forside Tag på udveksling Bliv værtsfamilie Come to Denmark Ven a Dinamarca YFU-Danmark Kontakt os Ansøg nu
 
Personlige beretninger

Vi har bedt flere af vores tidligere udvekslingsstudenter om at skrive om deres oplevelser i USA. Læs mere her.


Faktabox

Hovedstad: Washington D.C. (572.000)
Areal
: 9,6 mio. km2 (Danmark 43.000)
Indbyggertal
: 300 mio. Befolkning: 68 pct. af europæisk afstamning, 14 pct. af latinamerikansk afstamning, 13 pct. sorte, 5 pct. øvrige.
Sprog: Engelsk (ikke officielt)
Religion: Ingen statsreligion. (86 pct. identificerer sig med en religiøs retning, heraf 89 pct. kristne, 2 pct. jøder, under 1 pct. muslimer)


YFU-USA

Link til YFU-USAs officielle hjemmeside på engelsk. - Bemærk ikke alle programmer nævnt på andre YFU-landes hjemmesider tilbydes af YFU-Danmark.


 

USA 

Du ved sikkert allerede meget om USA. Du kender måske også nogle amerikanere.

Du har sikkert en mening om både sprog og kultur, for USA har stor indflydelse på f.eks. vores musik og film.

Men måske passer billedet ikke helt - mange detaljer går tabt i medierne.

Alt er stort i USA, som er verdens tredje største land.

Befolkningen er sammensat af mennesker fra alverdens lande, mest fra Europa.

Hovedsproget er amerikansk engelsk, men der tales også en masse andre sprog. I alt er der 300 mio. indbyggere, som bor i de mange spændende byer med helt forskellig atmosfære og i de mange smukke landområder.

Familieliv
Amerikanerne er varme, patriotiske og aktive. De er gæstfri og ofte uhøjtidelige.

Det kan deres livsstil selvfølgelig også være: Hvert familiemedlem har sine aktiviteter og sin rytme, så de spiser nok ikke lige aftensmad kl. 18, som du måske er vant til. Men du får hurtigt den samme dynamiske livsstil.

Det sker tit, at amerikanerne samles til en uhøjtidelig grillaften, "barbecue", hvor hver bringer sin egen mad, og man har en sjov aften sammen.

Sport/fritid
Sport organiseres i skolerne, og man går meget op i den. Hvis du f.eks. får mulighed for at vælge en af de mere populære sportsgrene som football, basketball eller måske baseball, så kan du regne med, at der skal trænes meget.

I weekenden arrangeres der sportskampe, hvor byens befolkning tropper op og hepper. Der er en "school spirit", som du slet ikke kender fra Danmark, og som kan være en stor oplevelse for dig.

Du finder nok ikke større tilbud af fritidsaktiviteter i noget andet land. Der er alt fra kulturelle aktiviteter til sport og naturoplevelser, men udbudet kan dog variere meget fra sted til sted.

Mange steder vil fritidsaktiviteterne foregå i forbindelse med kirken, der spiller en langt større rolle end i Danmark.

Skole
I skolen vil du få nogle udfordringer, som du kan have gavn af i din uddannelse bagefter. Du får også mulighed for at finde nye kammerater.

Vi anbefaler, at du vælger nogle fag, som handler om USA, men derudover kan der også være en række tilbud, fag du slet ikke kender, f.eks. økonomi, børnepasning eller speech (holde tale). Visse fag er obligatoriske.

Du får uden tvivl lært at stå på egne ben, for kravene er noget anderledes end i Danmark. Det gælder også til opførsel på skolen, hvor disciplinen er meget stærkere end i danske skoler. F.eks. tolereres det ikke, at man kommer for sent, og der er en mere formel tone over for lærerne, som tiltales med Mr./Ms.

  • Studenter til USA må ikke have fået nogen karakter under 2 inden for de seneste to år. Det vil sige, at hvis du skal af sted efter 9. klasse, må du ikke have fået under 2 på noget karakterark i 8. klasse eller i 9. klasse.

  • Ligeledes skal gennemsnittet på hver af disse karakterark være minimum 4.

Vaccinationer
Når man som udvekslingsstudent skal tilmeldes en skole i USA er der en del krav til vaccinationer. Klik her for at åbne et dokument, hvor du kan se kravene. Bemærk at skolerne kan kræve yderligere vaccinationer.
BEMÆRK at I kan forvente en udgift til vaccinationer og lægeundersøgelse - ofte omkring kr. 1.000.

Visum
YFU-Danmark vejleder i hvordan man søger visum, og sender dig de relevante papirer, men det er dit eget ansvar at få ansøgt i tide.
Forvent udgifter til visum til USA på ca. kr. 2.000.

YFU-aktiviteter
Kort tid efter ankomsten til USA og igen lige før hjemrejsen bliver du inviteret til en YFU-orientering. Desuden tilbyder de fleste regionale YFU-kontorer grupperejser, som du kan deltage i mod betaling.

YFU-fakta
Programtyper: Helårs- og halvårsprogram (halvår med start forår)
Sprog: Engelsk test til interview på begynderniveau
Skole: Start i efteråret
Placering: I hele landet
 

united-states-map-480.gif

Udenrigsministeriet om USA

På udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse de mere praktiske informationer omkring USA. Klik her for at åbne Udenrigsministeriets landefakta om USA.


Programpriser

Se en samlet oversigt over priserne på YFU's udvekslingsprogrammer ved at klikke her.


Bestil materiale
Bestil vores trykte materiale her.

Evaluering

Læs en samlet evaluering fra Styrelsen for International Uddannelse om det arbejde, udveks-lingsorganisationerne, deriblandt YFU, udfører.


Dig, på udveksling?

Hvis du vil på udveks-ling, så kan du begynde på din ansøgning online allerede nu ved at klik-ke her eller på menu-punktet 'Ansøg nu'.