YFU og Totalbanken sætter alle sejl

YFU og Totalbanken sætter alle sejl
March 29, 2017 10:59

Skærpet konkurrence om at give unge muligheden for at blive klogere på sig selv og verden har gjort, at YFU har tænkt i nye baner. Resultatet er blevet til et spændende partnerskab mellem Totalbanken og YFU.

Et partnerskab, der skal gøre udveksling tilgængelig for endnu flere ambitiøse og eventyrlystne danske unge, som ønsker at få en oplevelse for livet. Kort fortalt betyder det, at man kan komme på et års udveksling for under 2500 kr. om måneden.

På udveksling for under 2500 kr. om måneden

Partnerskabet mellem de to fynske virksomheder gør det muligt at komme på udveksling for under 2500 kr. om måneden. En unik mulighed for de unge, der har mod på verden og en uforglemmelig oplevelse, men hvor eksempelvis en stor opsparing ikke er til stede. I praksis betyder det nye samarbejde, at man i stedet for at afvikle betalingen over 3 store rater, kan afvikle den over op til 24 mindre.

Totalbankens direktør Ivan Sløk udtaler: "Vi lever i en global verden, hvor der stilles stadig større krav om globale kompetencer. YFU tilbyder unge mennesker en række spændende muligheder for at tilegne sig disse vigtige kompetencer samtidig med, at de får en kæmpe oplevelse. Den mission vil vi gerne bakke op om. Vi håber, at vores nye samarbejde betyder, at flere unge får chancen for et udlandsophold."  

"Vi har lyttet til efterspørgslen fra vores ansøgere om en mere fleksibel måde at betale for sit udvekslingssophold på, og vil med denne aftale gerne hjælpe til at flere har mulighed for at komme afsted. Et udvekslingsophold er en investering for livet - og hvis man ikke kan betale forud, skal man have muligheden for at betale bagud. Det kan nu lade sig gøre i samarbejde med Totalbanken.” udtaler Anne Nørby Petersen, Projektleder for Programudvikling.

”Der er ikke nogen, der sidder på hænderne”

Den første YFU-student har allerede lavet en aftale med Totalbanken, og Berit Andersen (Slagelse) er ikke i tvivl om at hun har valgt rigtigt. Både ift. YFU, men også valget af Totalbanken som partner

Det trækker meget op, når en gammel organisation som YFU går sammen med en, for mig, ukendt bank og laver det her tilbud. Jeg havde nok været en del mere skeptisk, hvis der ikke havde stået YFU på tilbuddet.” Fortæller en begejstret Berit Andersen, mor til Idun, der skal til USA sommeren 2017, og fortsætter med at uddele roser: ”Uanset hvem man får fat i hos Totalbanken kan man komme videre. Havde et problem med noget login, og selvom Claus ikke var der, fik jeg bare hjælp af hende, jeg fik fat i. Det er rart, at man får en med erfaring, frem for en eller anden elev, der skal sidde og øve sig.

”Man kan ikke sige, at der er nogen der bare sidder på hænderne i hverken YFU eller hos Totalbanken” slutter Berit af.

Vil du vide mere? – Så kontakt

Projektleder for Programudvikling Anne Nørby Petersen | anp@yfu.dk| T: 64 76 30 06

Bankdirektør Ivan Sløk | T: 23 26 50 59

Fakta om Totalbanken

Totalbanken er et fynsk pengeinstitut med hovedsæde i Aarup på Fyn og med to privatfilialer på Vestfyn og to i Odense. Banken har 54 medarbejdere og en balance på 2,3 mia.kr. Vores kunder er private husstande og små og mellemstore virksomheder, flertallet bor på Fyn - i Odense, Assens eller Middelfart kommuner - eller har på anden måde relationer til banken eller lokalområdet.

Læs mere på eller tag kontakt med Totalbankens hovedkontor på 63 45 70 00 for mere information.