Anne Sofie skal på udveksling i Tyskland
Wide anne sofie tyskland 1

Anne Sofie skal på udveksling i Tyskland
July 14, 2016 10:13

Mit navn er Anne Sofie. Jeg er 15 år gammel og kommer fra Brændstrup i Sønderjylland. Jeg kommer fra en lille gård, hvor jeg altid har været vant til dyr, både heste, hunde, køer og katte. Der hvor jeg skal hen og bo i Tyskland har de ingen dyr, så det bliver nok lidt anderledes ikke at have en masse dyr omkring sig.

Jeg glæder mig ekstremt meget til at møde min værtsfamilie, som består af min værtsmor Janette (hun er biolog), min værtsfar Uwe (han er arkitekt) og mine to værtssøstre Linnea på 14 og Ylva på 16.

Jeg skal bo i Hammah, som er en lille by (ca. 2000 indbyggere). Hammah ligger ikke langt fra Stade (indbyggertal på 46.000 mennesker), som ligger i den tyske delstat Niedersachsen. Større by er Hamborg, der ligger ca. 50 km øst for Hammah.

I Stade ligger også min skole Vincent Lübeck Gymnasium, som blev grundlagt i 1863. Jeg skal gå i klasse med min yngste værtssøster.

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde alle de mange mennesker, som jeg kommer til at møde om en måned og de næste 11 måneder frem.

Jeg håber, at sproget falder hurtigt ind, men jeg har også haft tysk i 3 år nu, så jeg er lidt forberedt, men det skulle gerne blive meget bedre, end hvad det er nu.

Det bliver noget af en oplevelse, og jeg glæder mig helt vildt meget ❤️😍

Knus
Anne Sofie


Vil du også afsted eller har du spørgsmål?

Send os en besked på messenger


eller begynd ansøgningen allerede nu