Paraguay

Hej, jeg hedder Mads, og jeg tilbragte et år Paraguay.

Jeg havde et helt vildt fedt år. Det er der rigtigt mange grunde til. Jeg havde for det første en helt forrygende familie, der tog sig af mig, som var jeg en af deres egne. Jeg havde før jeg tog af sted fået at vide, at værtsfamilien er noget af det vigtigste under et udvekslingsophold. Det fandt jeg meget hurtigt ud af var sandt. Jeg fandt også hurtigt ud af, at det at tage sig så godt af udefrakommende og at være åben, er meget vigtigt i den paraguayanske kultur. Hvilket er en af årsagerne til at mit udvekslingsophold blev så godt som det gjorde. Folk tog altid i mod dig med åbne arme. Det oplevede jeg allerede første aften i landet.

Jeg var netop ankommet, jeg havde fået fat i min bagage og hilst på familien. De spurgte mig så om jeg ikke ville med hen på en lille bar som lå på vejen hjem, så kunne jeg nemlig lige hilse på familien og vennerne. Jeg sagde selvfølgelig ja, uden rigtigt at vide hvad det egentligt var at det gik ud på. Da vi så ankom- til hvad jeg troede bare ville være en lille stille og rolig bar, fik jeg mig noget af en overraskelse. Lille var den, men den var på ingen måde stille og rolig. Det var nemlig en salsabar jeg var kommet med på. Fedt tænkte jeg, så får jeg også prøvet det. Jeg endte så med at danse langt ud på natten, sammen med hele familien og alle vennerne der selvfølgelig allerede vidste hvem jeg var i forvejen. Lige der tænkte jeg, hvor vildt det var at jeg 24 timer forinden, havde stået i Kastrup lufthavn, uden at vide hvad det var at jeg havde sagt ja til. Jeg var så glad lige der, og jeg vidste at jeg havde truffet det helt rigtige valg ved at tage afsted. Det er minder som disse man sent glemmer.

Det er en rigtig stor udfordring at tage til et spansktalende land, da kommunikation i starten er meget svært.. Jeg kunne dog føle en kæmpe tilfredsstillelse da jeg begyndte at lære sproget, og at jeg faktisk godt kunne føre en basal samtale. Hen mod enden af mit ophold, var jeg mere eller mindre flydende på spansk. Jeg kan f.eks. huske at jeg en hel eftermiddag, kun snakkede spansk sammen med min veninde fra Schweiz, selvom vi begge to taler udmærket engelsk. Det føltes dog bare meget mere naturligt at tale spansk. Det er en gave for livet at kunne tale spansk, og jeg er meget glad for at have lært det.

Det sjove ved at tage til et land som Paraguay, er at vi danskere ved næsten ingenting omkring det i forvejen. Det vil sige at alting er nyt og spænende. Lige fra maden til måden de går i skole på, er anderledes i forhold til hvordan vi gør det herhjemme. Det er supersjovt, og meget lærerigt at opleve. Jeg kan personligt mærke at jeg har fået et helt andet perspektiv på rigtigt mange ting, og en meget større forståelse for andre folk og kulturer.

Jeg takker nu ofte mig selv for at jeg tog af sted, det har uden tvivl været den største oplevelse i mit liv.